Gletsjer (tidligere stavet gletscher) er et tysk ord, der bruges på dansk – andre nordiske ord for gletsjer er jøkel og bræ.
Hvor kommer ordet iglo fra?
Iglo eller igloo [iglu] er en hytte bygget af sne. Ordet er et fælleseskimoisk ord, sandsynligvis fra ordet igdlo (grønlandsk: illu) som betyder hus.
Hvad er der specielt ved snefnug?
Et snefnug har altid seks symmetriakser, hvilket afspejler den hexagonale krystalstruktur af almindelig is.
Hvad var den første isbryder?
Den første isbryder menes at være den russiske isbryder Pilot fra Kronstadt, bygget i 1864.
Hvad laves ski af?
Oprindeligt var ski lavet af stærkt, men smidigt træ, for eksempel asketræ, men i dag laves de næsten udelukkende af glasfiber eller kulfiber ofte med en kerne af træ, så skiene ikke knækker så let.
Hvad gjorde man før fryseren?
Før Carl von Linde opfandt fryseren i 1870 var is et luksusprodukt, da frossent vand skulle skæres ud af søer om vinteren og gemmes.
Hvor er det største samlede snefald over en årstid?
Det største samlede snefald set over en årstid er målt på Mount Baker i staten Washington i USA i sæsonen 1998–1999. Mount Baker var udsat for en overvældende mængde på 28,96 m sne.
Hvor meget af et isbjerg er over vand?
Ca. 1/9 del af et isbjerg er over vandoverfladen, mens de resterende 8/9 dele er under p.g.a. isens mindre massefylde.
Hvor mange gange har der været isvinter i Danmark?
I Danmark har der været isvinter 15 gange inden for de sidste 100 år. Normalt kendetegnes en isvinter ved, at de store statsejede isbrydere må i gang når de indre danske farvande fryser til.
Hvad er ordet sneflok?
Sneflok (flertal: sneflokke eller sneflokker) er et forældet ord som betød “snefnug” og i H.C. Andersens eventyr Sneedronningen står der i førstetrykket (1845) “Sneeflokker”, men dette blev i 1855 rettet til “Sneefnokker”, og i 1862 til “Sneefnug”.