Rensdyrene der trækker julemandens slæde hedder, Springer, Danser, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden, Lyn og så Rudolf.
Hvor findes juleevangeliet?
Juleevangeliet findes i Det Nye Testamente, Lukasevangeliet kapitel 2 vers 1-14.
Hvor kommer julestjernen fra?
Julestjerne (Euphorbia pulcherrima) kommer oprindeligt fra Mexico, hvor den kan blive 4-5 meter høj. Julestjernen er for øvrigt lidt giftig.
Hvornår blev honningkager opfundet?
Honningkager var en særlig delikatesse i 1800-tallet, og i midten af 1800-tallet begyndte man at sætte glansbilleder med julemotiv på honningkagen.
Hvornår blev julenisserne opfundet?
Julenisserne blev ”opfundet” i 1836. Da maleren Constantin Hansen holdt julefest i Rom, havde han pyntet op med de første billeder af julenisser. Denne nye ide slog hurtigt an hos borgerskabet.
Hvilket firma udsendte de første danske julekort?
I 1880’erne stod papirfirmaet Levison for at udsende de første danske julekort i København.
Hvornår er den første rigtige bog om julehjerteflet fra?
Den første rigtige bog om julehjerteflet, “Julehjerter”, blev udgivet af brødrene Lottrup Knudsen i 1975.