Vinter

Verdens største sneslot bygges hver vinter i Kemi i Finland.
Langrendsski er typiske 180-210 cm lange, 4,2-6,0 cm bredde og 0,5-2 cm tykke og har et spænd dvs. de krummer henover midten.
Skihop stammer fra Morgedal, Norge, men den første egentlige konkurrence blev afholdt i Trysil i 1862.
I Danmark menes omkring 5% at lide af vinterdepression med en klar overvægt af kvinder under 45 år (75%).
I Danmark sidder isproducenterne Frisko, Nestlé/Premier, Hjem-Is, Diplom og Polar på 95 % af markedet.
Solen er lidt nærmere Jorden om vinteren, fordi Jordens bane omkring solen er elliptisk.
Bobslæde har været en olympisk sportsgren siden 1924 (Chamonix), men kvinderne måtte vente til 2002 før de kom på det olympiske program.
Sneflok (flertal: sneflokke eller sneflokker) er et forældet ord som betød “snefnug” og i H.C. Andersens eventyr Sneedronningen står der i førstetrykket (1845) “Sneeflokker”, men dette blev i 1855 rettet til “Sneefnokker”, og i 1862 til “Sneefnug”.
I Danmark har der været isvinter 15 gange inden for de sidste 100 år. Normalt kendetegnes en isvinter ved, at de store statsejede isbrydere må i gang når de indre danske farvande fryser til.
Ca. 1/9 del af et isbjerg er over vandoverfladen, mens de resterende 8/9 dele er under p.g.a. isens mindre massefylde.
Det største samlede snefald set over en årstid er målt på Mount Baker i staten Washington i USA i sæsonen 1998–1999. Mount Baker var udsat for en overvældende mængde på 28,96 m sne.
Før Carl von Linde opfandt fryseren i 1870 var is et luksusprodukt, da frossent vand skulle skæres ud af søer om vinteren og gemmes.
Oprindeligt var ski lavet af stærkt, men smidigt træ, for eksempel asketræ, men i dag laves de næsten udelukkende af glasfiber eller kulfiber ofte med en kerne af træ, så skiene ikke knækker så let.
Den første isbryder menes at være den russiske isbryder Pilot fra Kronstadt, bygget i 1864.
Et snefnug har altid seks symmetriakser, hvilket afspejler den hexagonale krystalstruktur af almindelig is.
Iglo eller igloo [iglu] er en hytte bygget af sne. Ordet er et fælleseskimoisk ord, sandsynligvis fra ordet igdlo (grønlandsk: illu) som betyder hus.
Gletsjer (tidligere stavet gletscher) er et tysk ord, der bruges på dansk – andre nordiske ord for gletsjer er jøkel og bræ.
Der er ingen officiel meteorologisk definition på, hvornår vinterperioden begynder og slutter.
Den skihopskonkurrence, der i Danmark er mest kendt, foregår i Garmisch-Partenkirchen, hvilket i en årrække blev sendt på DR1, med undtagelse af 2007.
Ordet ‘ski’ stammer enten af det gamle nordiske ord skið der betyder ‘kløvet træstykke’ eller skli som betyder ‘glide’.
Sne anvendes også som et slangudtryk for kokain.
In: Naturen · Tagged with: Finland, Grønland, Jorden, Kulde Is, Narko, Norge, OL, Rusland, Ski, Sne, Solen, Træ, TV, USA, Vand, Vinter







(3 Stemmer, gennemsnit: 4.33 ud af 5)